01 december 2011

Advarsel: Gamle billeder!

Maxikjoler er alt, hvad jeg har haft på hjernen de seneste sæsoner. Især fordi, jeg har temmelig tykke og grimme ben - og så er de jo et hit.

Jeg har efterhånden en pæn samling, men da jeg har for mange penge i skabet og for få i bankbogen (omend min mor vidst er den eneste tilbage i verden, der stadig har sådan én) er jeg nødt til at sælge ud.

Dette er et selvhjælpsindlæg, for at få et overblik over omfanget.

Nyeste skud på stammen. Den skal gerne videresælges, når den har været til rens. Den er så smuk, men den kommer jo aldrig på igen... åh.


Blå one shoulder fra Coast. Jeg burde sælge den, men jeg nænner det simpelthen ikke. Jeg kunne ikke gennemføre annoncen på Trendsales, fordi jeg allerede savnede den.


Pailletkjole fra Mango, som var umulig at få i hus. Allerede brugt en... to gange? Nænner ikke at sælge den glitrende sag.


Fra Asos. Når jeg endelig finder noget med farve, jeg kan lide, så er det nødt til at blive i skabet!


Helt neutral, sort sag fra BikBok. Rar at have til hverdagsbrug og kan alligevel ikke indbringe noget. Og katastrofehår på billedet. Flot!


Ligeledes neutral, hvid kjole fra Velvet and Spencer.


Blomstermaxi fra H&M. Har ikke været på, siden jeg var blondine og et par kilo lettere - og jeg får nok ikke noget for den, så hvorfor sælge? (Åh, hvor jeg kan retfærdiggøre...)



Min ubestridte yndlings-af-alle-yndlings one shoulder fra Coast. Der er så mange, der har skrevet og prøvet at lokke mig af med den, men den og jeg kan simpelthen ikke skilles.


Skal definitivt sælges:

Gisele-kjolen. De farver dur bare ikke til mig - jeg kunne heller ikke have været blegere, da billedet blev taget...


S'nobkjole. Major fejlkøb. Kommer aldrig på! Øv. Den er ellers rigtig fin i farverne - men alt for stor.


... Var det dét? Det var da ikke så galt, som jeg troede.

3 kommentarer:

Tine sagde ...

Fine kjoler! Kan godt forstå du er "head over heals" over mange af dem.

Hvis jeg kunne passe den fra S'nob havde jeg hjulpet dig af med den, men det er desværre mange kilo siden:-)

Isis sagde ...

Tak! :-D

Åh, I wish. Er så ked af, at jeg købte den, fordi jeg jo bare kunne sy den ind. Det er mange penge, der hænger der og er ubrugelige.

Betina, Styled Our Way sagde ...

Skal du ikke sælge den hvide fra Velvet & Spencer til mig ? ;)

Isis Ronja

Mit billede
NB: 'Bohéme' er vores lejlighed.

Alle min' veninder, alle min' veninder, alle min' veninder