14 maj 2011

Se nu der, hvad katten har slæbt ind...

... flere pailletter!


(Mango Bronze Embellished Maxi)

Ja, én eller anden kom jo til at gå på Asos alligevel og med hjælp fra en sød UK lady, er denne basse, som jeg jo har sukket efter længe, kommet til Bohéme.

Det var meningen, at jeg ville bruge den til et sommerbryllup med langt, løst, bølget hår og selvfølgelig en bedre sommerkulør. Jeg havde én eller anden plan om at være sådan lidt Niobe fra Rome-agtig.

(Yndige Niobe som jeg forguder lidt. Okay, totalt meget.)


Jeg er en anelse i tvivl om, om det er en keeper. Den sidder udmærket, men jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg skal style den.
Der sker så meget på den at de fleste farver ville være for meget, brunt for brunt og guld for guld.

Det tygger jeg lige på - og beundrer den på bøjlen i første omgang.

Der er i øvrigt lommer i. Men det ser man heldigvis ikke rigtig. Er det ikke mærkeligt at sy lommer i sådan en kjole?
Og så er der voldsom mangel på lynlåsløsninger. Jeg kan love jer, at det var et ynkeligt syn, da jeg efter prøvningen stod med alt det tunge pailletstof delvist på og delvist trukket op over hovedet og kaldte på min kæreste, fordi jeg ikke selv kunne få den af.
Men den er fin alligevel!

07 maj 2011

W00psie!1

Jeg har været en nød til at opdatere, thi jeg har haft travlt.

Jeg fik aldrig flashet den dér H&M-sag, så den kommer her.


Den har ikke været på endnu, så tiden må vise, om det er en keeper.

Til gengæld fandt jeg en pailletbesat dipdye sag fra S'nob på et lagersalg i dag. Den er en lille størrelse for stor, men kunne ikke lade den hænge. Bilder mig ind, at jeg nok skal få den syet ind.

(En og anden trænger gevaldigt til sol)



Kjolen er sandfarvet i toppen med sorte pailletter og fader ud i blå og mørkeblå. Det er svært at fange på billeder, men meget fint synes jeg, i al beskedenhed.



Det var vidst også kjoler nok for nu ¿sí?

Isis Ronja

Mit billede
NB: 'Bohéme' er vores lejlighed.

Alle min' veninder, alle min' veninder, alle min' veninder