23 januar 2011

The one that got away

Jeg elsker Ebay. Ebay er min redning, hver gang jeg har tøvet med at købe ét eller andet, som pludselig er udsolgt, eller når jeg ikke kan retfærdiggøre at købe noget til nyprisen i butikken.
Så lusker jeg hjem og åbner min computer - og pludselig sidder jeg med et væld af muligheder og skal blot finde en sælger med acceptabel portoopkrævning. Den er sikker hver gang.

Øh, bortset fra denne gang. Jeg savlede over nedenstående Karen Millenfrakke, da den hang i butikkerne sidst i efteråret. Jeg var inde og prøve den fem gange i butikken i Købmagergade og to eller tre gange i Magasin, men min opsparing var snart en saga blot og min indtægt var på daværende tidspunkt var ikke-eksisterende, så jeg havde problemer med at hive de 2800;- ud af budgettet.
Det kunne jo være, den kom på udsalg. Eller at jeg kunne finde den billigere på Ebay (det kan man jo altid!) Eller at jeg pludselig fandt et job. Eller at jeg kunne få penge til den i fødselsdags- og julegave. Begge var jo lige om hjørnet; og helt ærligt, farven og frakken var lidt speciel - så mon ikke, den ville være til at få fat i senere?

Det blev november. Min fødselsdag kom - og jeg fik et job.
Ikke så snart jeg fik råd, var den selvfølgelig revet væk i hele landet. Umulig at opstøve både i fysiske butikker og på nettet.
Det har været et problem, for tanken om at få fat i frakken har på det nærmeste besat mig. Jeg har måtte distrahere mig selv med mere tilgængelige (omend stadig komplicerede) missioner, som den tidligere ombloggede trælampe der var så svær at finde.

Jeg har i nu 2½ måned kigget samtlige Ebaysider med frakker fra Karen Millen gennem på daglig basis. Af og til har jeg endda checket to og tre gange om dagen.
Frakken har jeg ikke fundet, men til min store irritation har jeg forlængst opdaget, at der er blevet lavet en kopi af den, som florerer på Ebay i stor stil. Ergo kan man ikke vide sig sikker på at få den ægte vare, hvis sælgeren bruger de originale modelbilleder fra karenmillen.com. Det gør min søgen en millionmilliard gange mere svær, og jeg forbander den, der startede fake-bølgen. Og også lidt mig selv for ikke at have købt frakken i butikken, da jeg havde chancen.

Her ses den ægte vare:

('Cute 1940's coat' fra Karen Millen)

Her er fakefrakken. Det eneste gode ved den, er at den er så sjusket, at man lynhurtigt ser, at den er fake.
Knapperne er alt for små og sidder alt for langt for hinanden - og farven er helt off.
Nogle af sælgerne er frække nok til at skrive, at det er modelbillederne fra KM, der snyder - og at farven i virkeligheden er mere brun, hvilket man jo desværre godt kan lade sig overbevise om, hvis man ikke har set den i virkeligheden.
Endog er de originale modelbilleder blevet manipuleret, så de matcher farven på fakeudgaven.
Frakken har dog en smuk gråbrunlilla farve - og ikke en gusten sennepsbrun som afbilledet herunder:
(Kopier af frakken fra Karen Millen, der sælges som ægte på Ebay)


Det er irriterende og besværligt - men ikke noget, der afskrækker mig fra at bruge Ebay. Jeg fortsætter ihærdigt jagten på min frakke - min 'the one that got away'.

Imidlertid ved jeg, at ovenstående scenarie er én af grundende til, at mange ikke tør handle derinde, hvilket jo er synd.
Ærgerligt at afholde folk fra et sådan shoppemekka, bare fordi der sidder et par snydere derude.

2 kommentarer:

Kathrin sagde ...

Du kan gemme en søgning inde på e-bay så der kommer en mail hver gang der kommer et nyt item op med dine søgeord :) Så slipper du for at lure hele tiden.

Isis sagde ...

Tak for tippet, Kathrin. :-)
Jeg kender godt til funktionen, men vil bare ikke risikere, at gå glip af en frakke, som en sælger har kategoriseret forkert eller kaldt noget mærkeligt, da det sker relativt tit.

Føler at det er mere sikkert at gøre det manuelt. Men jeg er også kontrolfreak.

Isis Ronja

Mit billede
NB: 'Bohéme' er vores lejlighed.

Alle min' veninder, alle min' veninder, alle min' veninder