18 januar 2011

Is that all you've got, januarudsalg?

Jeg synes, januarudsalget har solgt ud. Det er, hvad jeg synes.
Efter en arbejdsuge på 52 timer +/- i november og december uden tid til at shoppe, var det vidunderligt at vide, at det famøse januarudsalg var lige om hjørnet.
Jeg havde abstinenser, der skulle behandles! En bugnende lønkonto, der var ved at briste og flyde over, der skulle grovsorteres for overskydende penge.

Da jeg strøg ud af døren med tårnhøje forventninger på første åbningsdag efter nytår, blev jeg slemt skuffet.
Jeg havde set mest frem til Jette Riis, Topshop og særligt Friis&Co, som jeg plejer at rippe for stiletter, men udvalget bestod af de samme, gamle sko, som butikkerne heller ikke kunne komme af med til efterårsudsalget.
Tøjet var i vid udstrækning også bare resterne af de nedsatte vintervarer – og usælgelige sager fra sidste sæson.
Sidenote: I Zara må jeg hvert år stille mig undrende over for deres udsalg. Der dukker altid på magisk vis en masse tøj op, som i hvert fald ikke har været at finde i butikken i året op til. Mærkelige, små polyestertoppe i underlige farver og mønstre og den slags.
Og laksko med kittenheels og ankelstropper. Og lilla mokkasiner. Hele baduljen.

Jeg har vadet Strøget tyndt på næsten daglig basis (research, naturligvis!), og konstateret, at mine forventninger klart oversteg udvalg og udbytte. Faktisk måtte vi en weekend emigrere til Malmø for lidt afveksling. Hvilket hjalp.
- Behøver jeg sige mere end 'Lagerhaus'? Jeg elsker at sige 'Lagerhaus'. Det ligger godt i munden - ligesom 'Schwarzwälder Kirsch' og 'hold da kæft, hvor er du en evnebrik, Søren Vinterberg'. Og 'ordenligt sygt'.

Det er alligevel blevet til lidt fornyelse i Bohéme – hovedsageligt i skabet. Særligt tog det en anelse overhånd, da jeg opdagede, at jeg manglede flade støvler. Faktisk har jeg returneret yderligere to par inden denne post, så de kommer ikke med.


(Pudderfarvede ballerinasko fra Zara, brune støvler med kvast fra Zara, overknees i læder fra Zara og overknees i ruskind fra Topshop)

Derudover er jeg allerede på mental sommertid. Jovist har jeg efterhånden indfundet mig med, at jeg er født på det gale kontinent, men åh, hvor sne er besvær.
Koldt, klamt og vådt besvær, som kun medfører det endnu koldere, klammere og vådere sjap og slud.
Derfor planlægger jeg allerede nu at gå all in på græsk gudinde med oldegyptisk twist iført nedenstående.

(Halskæde fra Monsoon og tunika fra Munthe Plus Simonsen)

Der er også faldet et par forsinkede, dejlige adventsgaver af fra manden. Lækre sager. Jeg har noget med dyr for tiden. Især har jeg en særlig plads i mit hjerte til påfugle og hjorte.

(Armbånd fra Monsoon og dyreringe fra H&M Divided)

2 kommentarer:

BetinApple sagde ...

hvor endte du med at finde munthe tunikaen? :)

Isis sagde ...

Købte den i Muda Nashi. Der stod M/L i den, men synes godt, jeg kunne klemme mig i den alligevel. ;-)

Isis Ronja

Mit billede
NB: 'Bohéme' er vores lejlighed.

Alle min' veninder, alle min' veninder, alle min' veninder