31 januar 2011

Et stort skridt med en lille krog

For dem der kender mig på nettet, kan følgende nok lyde underligt. Særligt fordi jeg jo aldrig har haft skrupler med at lægge billeder af mig selv i hobetal ud på nettet.
Faktum er dog, at jeg altid haft det lidt svært med at dele billeder af mit hjem online. Det er en smule grænseoverskridende, både fordi det er så privat, og fordi man ikke ved, hvem der kigger med. Derfor starter jeg forsigtigt - og sandsynligvis fremover med visse censurerende forbehold. Men dele vil jeg jo gerne.
Her får I et lillebitte udsnit af Bohéme.

Manden og jeg var ude og tømme Ikea forleden og kom blandt andet hjem med en asymmetrisk rumdeler. Jeg havde egentlig svoret, at jeg aldrig skulle have rumdeler igen, efter at have sagt endeligt farvel til den brune laminatsag, der fulgte mig i teenageårene. Men den er jo praktisk sådan en sag.
Vi har haft lidt opbevaringskrise baseret på for mange ting og for få kvadratmeter; en problematisk indretningscocktail som de fleste velsagtens kender til.
Krogen ser formentlig stadig rodet ud for alle andre end os, men vores hidtidige alternativ har været en grim træskænk, som jeg havde spildt hårfarve på, og en bugnende (og grim) ABC-reol. Resterne af mandens ungkarlemøbler, som han siger. Begge dele så overfyldte, at der så kronisk rodet ud.
Her er altså tale om en opgradering på 100 %, hvorfor jeg tilbringer meget tid med bare at stå derovre og kigge mig benovet omkring.
Jeg ville ønske, jeg havde taget et før-billede, selvom jeg nok havde gruet over at lægge det op, men nu får I bare et billeder af rumdeleren - som foreløbigt er usystematisk spækket med skrammel.

Eksempelvis hader jeg at have alle de flasker stående fremme, men har ikke rigtig plads til et diskret barskab. Desuden tror jeg, jeg ville føle mig akut gammel, hvis jeg fik sådan et. Min far har to.

(Expedit rumdeler fra Ikea)

Købte også en ramme til en tegning, jeg lavede for snart længe siden, fordi jeg syntes, der manglede farve i lejligheden. Da jeg kom hjem indså jeg, at A3 altså ikke er plakatstørrelse - og besluttede at sætte skitsen ind også, for at fylde tomrummet. Om løsningen er holdbar ved jeg ikke helt, men det fungerer indtil videre.

Og så fik min vidunderlige trælampe jo også noget at stå på:

1 kommentar:

Nat sagde ...

Jeg elsker tegningerne på arkivmapperne! :D

Og lampen, ikke mindst.

Isis Ronja

Mit billede
NB: 'Bohéme' er vores lejlighed.

Alle min' veninder, alle min' veninder, alle min' veninder