17 januar 2011

Ejhalloheltærligt - jeg kan ikke vente længere!

Jeg havde planlagt, at layout, præsentation og alt det jazz skulle være i orden, inden jeg kastede mig ud i en ny blog. Ligesom SidneyLise gjorde det - med stil. Sådan bliver det ikke.
Det bliver et ryd-op-og-opgrader-hen-ad-vejen-projekt, så jeg tør allerede nu love forbedringer inden for nærmeste fremtid.

Efter en travl december fandt jeg pludselig mig selv med et tidsoverskud, der i den grad indbød til blogging.
Det har hele tiden været min mening at komme i gang igen, men med en rygrad som overkogt spaghetti (som også forklarer min svajryggede holdning) når det kommer til selvsatte deadlines, har projektet forputtet sig.

Sagen er, at jeg har så mange billeder og oplevelser at dele, som jeg forsøger at forskåne en voksende mængde af desinteresserede Facebookvenner for.
Vi snakker billeder af brugskunst og tøj, som jeg personligt mener, at livet er for kort til ikke at eje – og som ofte får mit dankort til at vride sig i angstneuroser, som bekræfter min mistanke om, at det firkantede plastikfænomen kan føle fysisk smerte.

Jeg kan endnu ikke redegøre for, hvad der vil være at finde her – men jeg vil alligevel byde jer hjerteligt velkommen her på Bohemish. Behold bare skoene på – og lad som om, I er hjemme. (Okay, det var cheasy. Jeg er ikke velforberedt. Bare se mit layout. Jesus.).


(Ejer og vedligeholder af Bohemish)

Ingen kommentarer:

Isis Ronja

Mit billede
NB: 'Bohéme' er vores lejlighed.

Alle min' veninder, alle min' veninder, alle min' veninder