31 januar 2011

Et stort skridt med en lille krog

For dem der kender mig på nettet, kan følgende nok lyde underligt. Særligt fordi jeg jo aldrig har haft skrupler med at lægge billeder af mig selv i hobetal ud på nettet.
Faktum er dog, at jeg altid haft det lidt svært med at dele billeder af mit hjem online. Det er en smule grænseoverskridende, både fordi det er så privat, og fordi man ikke ved, hvem der kigger med. Derfor starter jeg forsigtigt - og sandsynligvis fremover med visse censurerende forbehold. Men dele vil jeg jo gerne.
Her får I et lillebitte udsnit af Bohéme.

Manden og jeg var ude og tømme Ikea forleden og kom blandt andet hjem med en asymmetrisk rumdeler. Jeg havde egentlig svoret, at jeg aldrig skulle have rumdeler igen, efter at have sagt endeligt farvel til den brune laminatsag, der fulgte mig i teenageårene. Men den er jo praktisk sådan en sag.
Vi har haft lidt opbevaringskrise baseret på for mange ting og for få kvadratmeter; en problematisk indretningscocktail som de fleste velsagtens kender til.
Krogen ser formentlig stadig rodet ud for alle andre end os, men vores hidtidige alternativ har været en grim træskænk, som jeg havde spildt hårfarve på, og en bugnende (og grim) ABC-reol. Resterne af mandens ungkarlemøbler, som han siger. Begge dele så overfyldte, at der så kronisk rodet ud.
Her er altså tale om en opgradering på 100 %, hvorfor jeg tilbringer meget tid med bare at stå derovre og kigge mig benovet omkring.
Jeg ville ønske, jeg havde taget et før-billede, selvom jeg nok havde gruet over at lægge det op, men nu får I bare et billeder af rumdeleren - som foreløbigt er usystematisk spækket med skrammel.

Eksempelvis hader jeg at have alle de flasker stående fremme, men har ikke rigtig plads til et diskret barskab. Desuden tror jeg, jeg ville føle mig akut gammel, hvis jeg fik sådan et. Min far har to.

(Expedit rumdeler fra Ikea)

Købte også en ramme til en tegning, jeg lavede for snart længe siden, fordi jeg syntes, der manglede farve i lejligheden. Da jeg kom hjem indså jeg, at A3 altså ikke er plakatstørrelse - og besluttede at sætte skitsen ind også, for at fylde tomrummet. Om løsningen er holdbar ved jeg ikke helt, men det fungerer indtil videre.

Og så fik min vidunderlige trælampe jo også noget at stå på:

30 januar 2011

A to the S to the O to the S

Så fik jeg tid til at prøve Asoskjolen - og den er superlaber.
Desværre er den meget stor i bryststykket, hvilket gør, at den sidder meget poset på billedet og bliver latterligt nedringet (deraf det skeptiske ansigtsudtryk). Den er imidlertid for meget alt-hvad-jeg-har-drømt-om-som-sommermaxikjole til at ryge retur. Stoffet er heldigvis ikke så gennemsigtigt, som det så ud på modellen.
Jeg spår, at den bliver rigtig fin, når den lige har været under nålen. Vil bruge den med de to store guldarmbånd fra Indiska.

(Maxikjole fra Asos til £18 på udsalg. Ret meget kjole for pengene!)

29 januar 2011

Det går skidedårligt med shoppestoppet

Courtesy of min søde svigerfamilie var vi inde og høre Mozart og Sjostakovitj i koncertsalen til aften, hvilket var ret vidunderligt, selv for en kulturel amøbe som mig.

Inden da nåede jeg lige lidt hurtig og effektiv shopping. Foruden lidt basale småting som neglelak, denimleggings og tights, faldt jeg over et par ballerinaer i plæder fra H&M. Meget kan man sige om H&Ms plastiksko, men deres ballerinaer er smørbløde og dejlige at gå i til prisen.

(Flats fra H&M til 80;-)

Derudover fandt jeg en halskæde, der pulser af egyptian vibes. Den bliver fantastisk til lange, hvide maxikjoler til sommer.


Og det dér sommer, det er noget, jeg glæder mig til.

28 januar 2011

Kappediem

Blev spurgt om jeg ville vise den nye kappe på, så tog et par hurtige snapshots ude i gården i morges. Fik ikke lige taget nogen med kraven oppe. Jeg ligner lidt en gotisk Mumitrolde-My i den, men det er okay. Jeg er allerede ret glad for den.




Derudover: Heja Danmark!

26 januar 2011

Og jeg skal jo også i Aldi

Jeg skal forberede mig til en jobsamtale i morgen og have ryddet op i lejligheden, så jeg vil gøre det kort. Har holdt lidt for meget ferie på det sidste.
Her er en indvielse af blazerjakken. Nu skal jeg ned og hente min Asoskjole på posthuset. Har vidst aldrig oplevet så hurtigt levering derfra før.

(Kjole: BikBok Blazer: H&M Taske: Chanel 2.55)

(Heels: Primark)

25 januar 2011

My will is strong. My wallet is closed. I do not want to shop.

Der har fundet lidt utilsigtet shopping sted.
Det startede uskyldigt.

(Showergel og body butter fra The Body Shop)

(Blazer fra H&M)

Men det blev meget værre endnu:

(Uldkappe fra Malene Birger)

Så er der lukket for det dankort!

10 hvidundere

Her er 10 fantastiske, hvide sager, som gerne måtte flytte ind i Bohéme.


('Bird in wonderland'-lysestage til 699;-, 'Rabbit in wonderland'-lysestage til 699;-
'Crushed cup' fra 55;-
, fugleknager til 95;- på moods.dk, kaninlampe til 349;- på moods.dk
Eames gyngestol til 3760;-, Bin Bin papirkurv til 299;-, køkkenrulleholder fra Alessi til 295;-
'Bird in a tree'-kopper til 285;- for 4 stk., sengetøj med elg fra By Nord til 799;-)

23 januar 2011

The one that got away

Jeg elsker Ebay. Ebay er min redning, hver gang jeg har tøvet med at købe ét eller andet, som pludselig er udsolgt, eller når jeg ikke kan retfærdiggøre at købe noget til nyprisen i butikken.
Så lusker jeg hjem og åbner min computer - og pludselig sidder jeg med et væld af muligheder og skal blot finde en sælger med acceptabel portoopkrævning. Den er sikker hver gang.

Øh, bortset fra denne gang. Jeg savlede over nedenstående Karen Millenfrakke, da den hang i butikkerne sidst i efteråret. Jeg var inde og prøve den fem gange i butikken i Købmagergade og to eller tre gange i Magasin, men min opsparing var snart en saga blot og min indtægt var på daværende tidspunkt var ikke-eksisterende, så jeg havde problemer med at hive de 2800;- ud af budgettet.
Det kunne jo være, den kom på udsalg. Eller at jeg kunne finde den billigere på Ebay (det kan man jo altid!) Eller at jeg pludselig fandt et job. Eller at jeg kunne få penge til den i fødselsdags- og julegave. Begge var jo lige om hjørnet; og helt ærligt, farven og frakken var lidt speciel - så mon ikke, den ville være til at få fat i senere?

Det blev november. Min fødselsdag kom - og jeg fik et job.
Ikke så snart jeg fik råd, var den selvfølgelig revet væk i hele landet. Umulig at opstøve både i fysiske butikker og på nettet.
Det har været et problem, for tanken om at få fat i frakken har på det nærmeste besat mig. Jeg har måtte distrahere mig selv med mere tilgængelige (omend stadig komplicerede) missioner, som den tidligere ombloggede trælampe der var så svær at finde.

Jeg har i nu 2½ måned kigget samtlige Ebaysider med frakker fra Karen Millen gennem på daglig basis. Af og til har jeg endda checket to og tre gange om dagen.
Frakken har jeg ikke fundet, men til min store irritation har jeg forlængst opdaget, at der er blevet lavet en kopi af den, som florerer på Ebay i stor stil. Ergo kan man ikke vide sig sikker på at få den ægte vare, hvis sælgeren bruger de originale modelbilleder fra karenmillen.com. Det gør min søgen en millionmilliard gange mere svær, og jeg forbander den, der startede fake-bølgen. Og også lidt mig selv for ikke at have købt frakken i butikken, da jeg havde chancen.

Her ses den ægte vare:

('Cute 1940's coat' fra Karen Millen)

Her er fakefrakken. Det eneste gode ved den, er at den er så sjusket, at man lynhurtigt ser, at den er fake.
Knapperne er alt for små og sidder alt for langt for hinanden - og farven er helt off.
Nogle af sælgerne er frække nok til at skrive, at det er modelbillederne fra KM, der snyder - og at farven i virkeligheden er mere brun, hvilket man jo desværre godt kan lade sig overbevise om, hvis man ikke har set den i virkeligheden.
Endog er de originale modelbilleder blevet manipuleret, så de matcher farven på fakeudgaven.
Frakken har dog en smuk gråbrunlilla farve - og ikke en gusten sennepsbrun som afbilledet herunder:
(Kopier af frakken fra Karen Millen, der sælges som ægte på Ebay)


Det er irriterende og besværligt - men ikke noget, der afskrækker mig fra at bruge Ebay. Jeg fortsætter ihærdigt jagten på min frakke - min 'the one that got away'.

Imidlertid ved jeg, at ovenstående scenarie er én af grundende til, at mange ikke tør handle derinde, hvilket jo er synd.
Ærgerligt at afholde folk fra et sådan shoppemekka, bare fordi der sidder et par snydere derude.

21 januar 2011

Fuglehjem

Jeg er helt vild med fugle. De er en fryd for øjet - kommer i alle farver og størrelser.
På det sidste er der flyttet en del fugleting ind i Bohéme, og i denne post vil jeg dele et par af dem med jer.

Først er der vores kitsch kukur. Fuglene er afbilledet med latinske navne og har hver deres lyd, som kommer tre gange ved hvert timeslag.

(Forsøg at se charmen ved de rystede billeder. Manden har lært mig, at man skal bruge naturligt lys, hvilket ikke altid er en succes med mine nærmest epileptiske hænder)

Vi har hver vores nøglefugl, som hænger i deres huse og passer på vores pedelbundter, når vi er hjemme.

('Sparrow Key Ring', mandens til venstre - min til højre)

Derudover er der de vidunderlige paradisfugle til salt og peber, som giver mig mit daglige insulinshot fra deres plads på spisebordet.

(Paradisfugle fra Alessi)

Noget andet jeg holder meget af, er Serpentine-kanden fra Susanne Schjerning. Den kombinerer to af de ting, jeg elsker mest; påfugle og akryl. Jeg bliver så glad hver gang, jeg sætter denne farverige sag på bordet.

('Serpentine' fra Susanne Schjerning)

Bakken fra Ikea er jo et musthave, når man er lidt fugletosset:
(Fuglebakke fra Ikea - 39;-)

Lidt personlig kunst bliver det også til. Denne fugl tegnede min bedstemor til mig, da jeg var lille. Den er et af mine klareste minder om hende. Faktisk har jeg leget med tanken om at få den tatoveret i en finpudset opgave - foreløbigt står den dog blot til display i Bohéme.

("Beste mor 66 år". Jeg havde netop lært, at man skulle skrive alder på sine tegninger)

Jeg tror ikke, at den sidste fugl er flyttet ind endnu.

Vil du være couture-græskar i en god sags tjeneste?

Alle andre har tunet ind på Golden Globes, så jeg har besluttet at give en anden god gallakjolesag lidt omtale.
Når man ser den i butiksvinduerne, er den nemlig svær at ignorere.

Vero Moda har lavet en velgørenhedskjole, fra hvilken overskuddet ubeskåret skal gå til rent vand til Tranquebar-Indien - Danmarks egen gamle handelskoloni fra 1600-tallet.
Projektet og Tranquebars vandmangel er ikke ydeligere uddybet, så vi må stole på Bestsellers knowhow.
Det er dog faktum, at henholdsvis tørke og
giftige tungmetaller i vandet forårsager problemer med drikkevandet mange steder i Indien.

Vero Moda har før støttet AIDS-Fondet - og har nu altså gang i endnu en god sag med denne 'Couture Dress', som de så beskedent kalder den.

Denne sæsons ultimative festkjole, sælges kun online og findes kun i str. 36. Kjolen er todelt med en indvendig nederdel fra taljen og nedefter samt flere lag af tyl. Læg i et asymmetrisk snit på bærestykket og indvendig kant i gummi så overdelen er behagelig og tætsiddende. Lukkes med lynlås i siden. Køb årets festkjole online og støt: Projekt rent vand Tranquebar-Indien. Alt overskudet går ubeskåret til projekt rent vand Tranquebar-Indien.
(400;- på Veromoda.bestsellershop.com/DK)


Kjolen er, som det fremgår af ovenstående billede og beskrivelse, 'sæsonens ultimative festkjole'.
Man skulle måske tro, at man for at nå et bredere publikum, valgte at lave en mere anvendelig - og mindre orange - købsgenstand. Men ak nej.
Er orange lapper og sort tyl er vejen til succes? Erstat 'couture' med 'Halloween' og 'dress' med 'kostume' - så nærmer vi os et mere realistisk verdensbillede.

Når man nu ved en særlig lejlighed; et bal, et bryllup eller et royalt event, har brug for en gallakjole, vil man jo gerne se lidt nydelig ud.

Man kunne så nemt have lavet en neutral aftenkjole i et varieret farve- og størrelsesvalg, som ikke gav associationer til Allehelgen.
Det er da lidt træls, at ens forfængelighed - og størrelse - skal styre lysten til at støtte et udmærket projekt.

Kjolen er nemlig kun fabrikeret i størrelse 36, så hvis du ikke opfylder (eller måske nærmere overfylder) dette, må du nøjes med at montere den på brystet som en sød, lyserød cancer-sløjfe. Jeg garanterer, at du vil tiltrække dig opmærksomhed. Det er altid fashionable at vise støtte og bekymring for omverdenen.
Nok er jeg en 36'er, men jeg tror, jeg springer over og sender en flaske kildevæld i boblekuvert afsted mod Tranquebar.

Tak, men nej tak til Halloween couture!

20 januar 2011

Sommer og salsa

Jeg sneg lige denne her ned i min Asos-kurv i morges. Den ville være vældig fin til sommer med guldbangles og løst hår.
Jeg håber, at jeg på én eller anden måde kan arbejde rundt om det gennemsigtige skørt, som har fået mig til at tøve med at bestille den.
På min færden rundt på siden stødte jeg på et par ret ækle ting. Smag og behag og alt det der, men nogle af de tingene er simpelthen for crazy. Jeg kan allerede mærke et nyt indlæg presse sig på.

(£18 på Asos.com)


Jeg har store intentioner om at få monteret denne her på min computer inden februar:

Omend ikke før jeg har fundet nogle nye pumps. Vi skal til salsa i aften - og de eneste heels jeg har, som ikke er for høje, er nogle gamle, kiksede peeptoes i pink ruskind (jeg elsker ruskind, men lige den kombination er ikke en vinder), som jeg købte i London for et par år siden.

Jeg har haft kig på disse fra Bianco, men har ikke fået taget mig sammen til at købe dem, hvilket hænger sammen med, at jeg synes, deres priser ofte er lidt pebrede i forhold til kvaliteten på skoene.
Nu har jeg fortrudt - og så er de selvfølgelig væk alle steder. Det er straffen for at være smånærig og antispontan. Fine er de dog!

(Rosie Pumps fra Bianco til 450;-)

19 januar 2011

Har du en tuberkuløs kongepuddel liggende på hovedet

- eller er du bare glad for at se mig?
En smule af begge dele - men mest er det bare en dårlig hårdag.

Jeg ville gerne påstå, at jeg var inspireret af en romantiseret melankolsk køkkenpige fra en Lene Kaaberbøl-roman, men sådan ser jeg bare ud for tiden.
Værst af alt har jeg to af kjolerne, så jeg ikke behøver spekulere så meget i fornyelse.
Jeg skammer mig lidt over, hvor simpel jeg er i øjeblikket, men faktum at alt det fine tøj alligevel skal gemmes væk under en parka er nedslående for kreativiteten.
Det er en slags vinterdepression af bomuld, hvor den umiddelbare trøstespise er denimleggings, cardigans i neutrale farver og flade støvler, hvor man jo i virkeligheden burde iføre sig alt man ejer med pailletter, tyl og fjer. (Se mig, jeg er tøj-filosof!)
Jeg er udpræget skeptisk. Min modgift er mine yndlingswedges fra Ash.
kjole: BikBok
bælte: H&M
wedges: Ash


Jeg har i øvrigt ødelagt intet mindre end tre par støvler (og en taske - men det var fordi den kolliderede med den stærkt olierede kæde på min lånecykel) denne vinter. På det ene par er læderet slidt af og sålene har løsnet sig fra skoen, trods mange reparationer med kontaktlim.
De to andre er i ruskind - jeg har ikke nænnet at smide dem ud endnu - og er helt ødelagte og misfarvede af salt og grus.

Hvad er hemmeligheden bag at bære sit fodtøj sikkert gennem vinteren?

18 januar 2011

Is that all you've got, januarudsalg?

Jeg synes, januarudsalget har solgt ud. Det er, hvad jeg synes.
Efter en arbejdsuge på 52 timer +/- i november og december uden tid til at shoppe, var det vidunderligt at vide, at det famøse januarudsalg var lige om hjørnet.
Jeg havde abstinenser, der skulle behandles! En bugnende lønkonto, der var ved at briste og flyde over, der skulle grovsorteres for overskydende penge.

Da jeg strøg ud af døren med tårnhøje forventninger på første åbningsdag efter nytår, blev jeg slemt skuffet.
Jeg havde set mest frem til Jette Riis, Topshop og særligt Friis&Co, som jeg plejer at rippe for stiletter, men udvalget bestod af de samme, gamle sko, som butikkerne heller ikke kunne komme af med til efterårsudsalget.
Tøjet var i vid udstrækning også bare resterne af de nedsatte vintervarer – og usælgelige sager fra sidste sæson.
Sidenote: I Zara må jeg hvert år stille mig undrende over for deres udsalg. Der dukker altid på magisk vis en masse tøj op, som i hvert fald ikke har været at finde i butikken i året op til. Mærkelige, små polyestertoppe i underlige farver og mønstre og den slags.
Og laksko med kittenheels og ankelstropper. Og lilla mokkasiner. Hele baduljen.

Jeg har vadet Strøget tyndt på næsten daglig basis (research, naturligvis!), og konstateret, at mine forventninger klart oversteg udvalg og udbytte. Faktisk måtte vi en weekend emigrere til Malmø for lidt afveksling. Hvilket hjalp.
- Behøver jeg sige mere end 'Lagerhaus'? Jeg elsker at sige 'Lagerhaus'. Det ligger godt i munden - ligesom 'Schwarzwälder Kirsch' og 'hold da kæft, hvor er du en evnebrik, Søren Vinterberg'. Og 'ordenligt sygt'.

Det er alligevel blevet til lidt fornyelse i Bohéme – hovedsageligt i skabet. Særligt tog det en anelse overhånd, da jeg opdagede, at jeg manglede flade støvler. Faktisk har jeg returneret yderligere to par inden denne post, så de kommer ikke med.


(Pudderfarvede ballerinasko fra Zara, brune støvler med kvast fra Zara, overknees i læder fra Zara og overknees i ruskind fra Topshop)

Derudover er jeg allerede på mental sommertid. Jovist har jeg efterhånden indfundet mig med, at jeg er født på det gale kontinent, men åh, hvor sne er besvær.
Koldt, klamt og vådt besvær, som kun medfører det endnu koldere, klammere og vådere sjap og slud.
Derfor planlægger jeg allerede nu at gå all in på græsk gudinde med oldegyptisk twist iført nedenstående.

(Halskæde fra Monsoon og tunika fra Munthe Plus Simonsen)

Der er også faldet et par forsinkede, dejlige adventsgaver af fra manden. Lækre sager. Jeg har noget med dyr for tiden. Især har jeg en særlig plads i mit hjerte til påfugle og hjorte.

(Armbånd fra Monsoon og dyreringe fra H&M Divided)

17 januar 2011

Lampefeber

Jeg har mange besættelser. Det spænder oftest over fugle, lammeskind, sko og lamper. Det med lamperne er noget nyt.

Det hele startede med Tord Boontje's Icarus. Mit første rigtige lampecrush. Derefter tog det til, og jeg har haft lampemani siden da, hvorfor jeg vil dele et par af vores nyerhvervelser her i Bohéme.

Icarus fik jeg af min bedre halvdel i julegave, efter at have vist ham billeder af den - og på anden vis promotet den - på daglig basis i adskillige måneder forinden. I ved, linket, hintet og snakket om den i søvne.
Det er min klare overbevisning, at den har forbedret vores livskvalitet lige siden.


(Icarus svæver nu yndefuldt over vores spisebord, for hvilket vores forhenværende lampe - en Herstalagtig edderkoppesag - måtte lade livet - ingen umiddelbare tårer herfra.)

Faktisk er der forbløffende få af de oprindelige møbler tilbage (som i fra præ-Isis-indflytning), hvilket manden i huset gerne lader mig høre for. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Spisebordet er her da eksempelvis endnu. Og stolene også. Hvad er egentlig problemet?

Nå. Lamper.
En anden nytilflytter er min trælampe fra Bahne - netop hentet i dag, hvor jeg trodsede min frygt for det ensrettede parkeringshelvede på Fisketorvet, efter et opkald om, at den endelig var kommet hjem. Det har været en hård kamp at skaffe den.
Jeg har ladet mig fortælle, at den er importeret fra Hjørring.

(Nogen var en anelse for ivrig (læs: distræt) til at organisere bladholderanarkiet i baggrunden. Fokuser på lampen. Den smukke lampe.)

Mine øvrige lampecrush i øjeblikket tæller kaninlampen (ja, jeg er langsom, men den er jo vidunderlig. I øjeblikket er den imidlertid blevet nægtet adgang i Bohéme af manden) og Bourgielampen fra Kartell.

Jeg synes, at kaninlampen har et vidunderligt Alice in Wonderlandagtigt udtryk. De fleste, som jeg har konfronteret med den, synes også den er perfekt. Til et børneværelse. Men de skal nok bløde op.


(Kaninlampen fås blandt andet på moods.dk til bare 349;-)


(Bourgielampen er så fin - særligt i denne gennemsigtige version.
Den er dog temmelig stor - og det er vel på sin vis heldigt at Bohéme ikke kan rumme den, når budgettet heller ikke kan.)

Ejhalloheltærligt - jeg kan ikke vente længere!

Jeg havde planlagt, at layout, præsentation og alt det jazz skulle være i orden, inden jeg kastede mig ud i en ny blog. Ligesom SidneyLise gjorde det - med stil. Sådan bliver det ikke.
Det bliver et ryd-op-og-opgrader-hen-ad-vejen-projekt, så jeg tør allerede nu love forbedringer inden for nærmeste fremtid.

Efter en travl december fandt jeg pludselig mig selv med et tidsoverskud, der i den grad indbød til blogging.
Det har hele tiden været min mening at komme i gang igen, men med en rygrad som overkogt spaghetti (som også forklarer min svajryggede holdning) når det kommer til selvsatte deadlines, har projektet forputtet sig.

Sagen er, at jeg har så mange billeder og oplevelser at dele, som jeg forsøger at forskåne en voksende mængde af desinteresserede Facebookvenner for.
Vi snakker billeder af brugskunst og tøj, som jeg personligt mener, at livet er for kort til ikke at eje – og som ofte får mit dankort til at vride sig i angstneuroser, som bekræfter min mistanke om, at det firkantede plastikfænomen kan føle fysisk smerte.

Jeg kan endnu ikke redegøre for, hvad der vil være at finde her – men jeg vil alligevel byde jer hjerteligt velkommen her på Bohemish. Behold bare skoene på – og lad som om, I er hjemme. (Okay, det var cheasy. Jeg er ikke velforberedt. Bare se mit layout. Jesus.).


(Ejer og vedligeholder af Bohemish)

Isis Ronja

Mit billede
NB: 'Bohéme' er vores lejlighed.

Alle min' veninder, alle min' veninder, alle min' veninder